Vækst i fitnessbranchen

Der har de sidste 10 år været en enorm vækst i fitnessbranchen. Antallet af fitnesscentre er næsten fordoblet og væksten er stadigt stigende. Samtidigt er antallet af danskere, som er medlem af et fitnesscenter steget med 176-206 % (estimeret ud fra fitnesscentrenes oplyste medlemstal). Denne udvikling er afspejlet i danskernes store og voksende interesse for fitness og at dyrke motion.

Den seneste opgørelse viser, at der er i Danmark er 663 kommercielle fitness- og motionscentre. Fitness World er landets førende kæde med 155 centre, LOOP Fitness kommer på andenpladsen med sine 53 centre og Fitness dk er med sine 45 centre rykket ned på tredjepladsen. Alle tre kæder oplyser derudover, at de kommer til at åbne flere centre i løbet af året.

Nye spillere på markedet

Udover de tre største kæder er der også en række mindre kæder samt selvstændige fitnesscentre. Men nye og spændende på fitnessmarkedet lige nu er de to nystartede lavpriskæder, Urban Gym og REPEAT.

Begge lavpriskæder går benhårdt efter de unge, der ønsker et råt og fedt træningsmiljø og en lav pris. Urban Gym er en selvstændig lavpriskæde ejet af Fitness World. Det er Fitness Worlds forsøg på at fange et andet segment, end dem, der normalt træner i Fitness Worlds egne centre. I Urban Gym kan man træne cross-, konditions- og styrketræning for 99 kr. om måneden. Til gengæld har de skåret personale, holdtræning og badefaciliteter fra – og så får skal man bruge deres app som medlemskort. Ifølge direktøren bliver centrene indrettet med inspiration fra New York, så centrene bliver ”urbane og cool”.
Hos REPEAT går man også det rå og urbane træningsmiljø med høj musik, dæmpet lys og lidt af en natklubsstemning. Hos REPEAT koster det 39 kr. om ugen – eller pr. gang – at træne og her skal du også bruge deres app som medlemskort, men her kan du deltage på virtuel holdtræning. REPEAT slår på passion, deres miljø og tilgang til priser.

Det bliver rigtig spændende at følge med i, hvordan fitnessbranchen fremover kommer til at se ud og, hvordan det kommer til at gå for de to nye lavpriskæder. Men alt andet lige er det en fordel for fitnessudøvere, som efterhånden kan vælge og vrage.

Andre som tjener på fitnesstrenden

Efterhånden som fitness er blevet mere og mere populært er der flere andre brancher, der har kunne profitere på dette. Et eksempel på dette er blandt andet revolutionen indenfor træningstøj, hvor mange gik fra at træne i gamle, slidte T-shirts og shorts, til at købe lækkert og smart træningstøj; som endda bliver brugt til hverdag og som er en del af deres identitet. Derudover er kosttilskud og proteinpulver, som du kan finde et udvalg af her, i forbindelse med træningen blevet populært.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *