Peter Christensen har været iværksætter før han takker ja til en stilling hos tyske Bikester og Campz som webshop manager.
Han får ansvaret for at de to tyske shops – en del af en større virksomhed med webshops over det hele af Europa – fungerer godt på dansk jord. Det er et arbejde Peter Christensen gør godt indtil han vælger at tage tilbage mod Danmark.
Hans nye viden får ikke lov til at hvile i lang tid.
Således vælger Peter at stifte webshoppen Stigefabrikken.dk med en partner.
Når du starter en webshop gør du det ofte ud fra en af 2 årsager.
- Enten fordi du er meget engageret i produktet og ønsker at arbejde med det og udbrede kendskabet til flere
- Eller fordi du som dreven e-handelsiværksætter har set et hul i et marked, de færreste synes ville være særligt spændende
Peter Christensen valgte at sælge stiger, trapper og alt midt imellem online som følge af grund nummer 2 – der var et huld i markedet.
Nok butikker sælger mobiltilbehør og forbrugerelektronik
I Danmark er der et utal af webshops, der sælger mobiltilbehør, forbrugerelektronik og diverse modefænomener som waterspeakers, blackmasks og senest segboards.
De mange butikker har de samme varer og derved alene prisen tilbage at konkurrere på. Det er til stor skade for alle spillere, der hurtigt får presset prisen i bund og derved ’ødelagt’ markedet for sig selv.
Risikoen for at det scenarie gentager sig for Stigefabrikken er mindre.
Det hænger sammen med flere ting:
- Stiger, stilladser og trapper er dyre varer, der er svære at fragte. Det kræver derfor en vis binding i varelager samt varehal overhovedet at begynde. En højere indgangsbarriere skaber færre konkurrenter for Peter Christensen, hans partner og Stigefabrikken.
- Det er de færreste danskere der vokser op med en faktisk interesse for stiger og trapper – det efterlader alene drevne ehandelsiværksætter og store kæder. Færre konkurrenter skaber igen et mere spændende marked.
Ligeså få konkurrenter der er – det er primært de store byggemarkeder som Silvan og XL-Byg – ligeså spændende et marked er der tale om for Stigefabrikken.
Du kan sælge stiger og trapper både til private og erhverv. Især erhvervskunderne der opsætter trapper for kunder eller løbende har brug for eksempelvis rullestilladser er spændende kunder. Erhvervskunder har højere betalingsvilje og køber mere end private. Momsen er ikke et problem.
SEM bærer Stigefabrikken frem
E-handlen har med hurtige skridt bredt sig til de fleste produktkategorier. Selvom stiger og trapper kom på senere end eksempelvis computere og fjernsyn er der allerede nu mange tusinde potentielle kunder, der hver måned søger efter Stigefabrikkens varer på Google.
Derfor er det også SEM – Search Engine Marketing – især, der bærer forretningen frem for Stigefabrikken.
SEM består af to dele. Den ene er PPC-annoncering på Google og Bing. Selvom Stigefabrikken er til stede på begge medier er det Google, der hiver klart den største mængde besøgende hjem. Udover PPC er der også investeret midler i søgemaskineoptimering, hvor især gode guides på siden, hurtig indlæsning på såvel desktop som mobiltelefoner samt brugbare og unikke beskrivelser til samtlige produkter.
Det har taget tid at starte Stigefabrikken, men 2015 i sig selv har været et godt år Peter Christensen regner ikke med at 2016 bliver noget anderledes.