Hvis du på nuværende tidspunkt går rundt med store planer om at starte din egen virksomhed, er du bestemt ikke alene.
Faktisk viser utallige undersøgelser, at vi danskere i disse år i højere grad end hidtil drømmer om livet som selvstændig erhvervsdrivende. Ofte forbliver denne tilværelse blot en drøm grundet en lang række forhold, herunder usikkerhed eller manglende kapital. Har du besluttet at gøre alvor af dine overvejelser, får du i denne artikel serveret en huskeliste over ting, du skal have styr på ifm. dit kommende iværksættereventyr. Find mere information på youthtobusiness.dk.
Få hjemmesiden på plads
I år 2017 er det næsten umuligt at være iværksætter uden en hjemmeside eller webshop, hvorfra det er muligt at klikke dine produkter/ydelser hjem – enten som den primære platform for forretningen eller som et supplement til fysiske butikslokaler. Dette er på sin vis en naturlig udvikling, der kommer sig af, at nethandlen i sidste år ifølge tal fra FDIH rundede godt og vel 100 milliarder kroner.
Ønsker du at tage en bid af denne hastigt voksende kage, skal du have styr på en række ting, herunder hosting, domænenavn og CMS. Et domæne koster typisk omkring 100 kr., hvoraf størstedelen går til DK Hostmaster, der varetager det danske TLD. Du kan desuden finde et billigt webhotel hos langt de fleste hostingudbydere, der sagtens kan håndtere den trafikmængde, du forventer. Se mere her.
Afslutningsvist skal du have selve hjemmesidens design og funktionalitet på plads. Dette kræver, at du enten selv koder websitet fra bunden, hvilket er den dyre og besværlige løsning, eller finder et CMS, hvor det eneste, du som sådan skal gøre, er at rette og tilpasse hjemmesiden efter dine ønsker og behov.
Glem ikke dit CVR-nummer og momsregistrering!
Følgende råd er ikke relevant, hvis du ikke forventer at omsætte for mere end 50.000 kr. om året. Er dine ambitioner større end dette, er det dog omvendt meget vigtigt, at du husker at momsregistrere din virksomhed hos Erhvervsstyrelsen. Du risikerer at skulle betale bod for manglende momsopkrævning, hvilket hurtigt kan løbe op i rigtig mange penge, hvis du allerede har solgt for flere hundredtusind.
Gør dig desuden overvejelser om, hvilken virksomhedsform du skal vælge – skulle projektet kuldsejle, er du med et kapitalselskab (IVS, ApS eller A/S) eksempelvis som udgangspunkt ikke personlig ansvarlig for selskabets gæld, hvilket ikke er tilfældet i en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab.
Du kan aldrig få for mange sparringspartnere
Som iværksætter er det i sidste ende dig, der træffer beslutningerne, og derfor er det også dig, som må tage skraldet (eller poppe champagnen). Ikke desto mindre kan det være en rigtig god idé at have en bestyrelse med medlemmer, der kan agere sparringspartnere for dig som leder. Mange vælger at tage have deres revisor med som menigt bestyrelsesmedlem eller bisidder, så denne kan give sit besyv med i relation til økonomiske dispositioner eller forhold.
Overvej kraftigt, om en bestyrelse kan være relevant for dig. Alternativt kan du søge optagelse i en eller flere netværks- og sparringsgrupper, hvor medlemmerne hjælper hinanden med at udvikle deres forretninger. Ofte kan man som leder have tendens til at se tingene fra den samme vinkel, og her kan et par friske øjne være lige det, der gør forskellen.