Stordriftsfordele sikrer god bund i salg af mobiltilbehør

mikkel og jesper

Udenfor Aarhus ligger kvarteret Risskov. Som kvarter er Risskov især kendt for at huse flere af de velhavende aarhusianere, ligesom Hasseris gør det for Aalborg og Gentofte samt Rudersdal gør det for København.

Men lige i udkanten af Risskov er der også et stort erhvervskvarter, hvor bl.a. Firtal Web og deres nyeste opkøb Incover.dk holder til.

Firtal Web er startet af Jesper Hvejsel og Mikkel Salling. Oprindeligt var det en webshop ved navn Made4men.dk, men med tiden blev porteføljen udvidet og tæller i dag som seneste opkøb Incover.dk.

Flere lærte også Jesper og Mikkel at kende i forbindelse med Shark Tank-klonen Løvens Hule på DR1, hvor de to iværksættere bad om 1 million kroner i investering og endte med at gå derfra med 3 millioner fra Jesper Buch, Christian Stadil og Tommy Ahlers. Penge, de skal bruge både til at booste deres koncept RazorPit, men som også skal gå til at opkøbe flere webshops.

løvens hule dr1

100.000 pakker om året

Allerede nu sendes der fra hovedkvarteret i Risskov mere end 100.000 pakker hvert eneste år.

Det tal vil Mikkel og Jesper – sammen med deres e-commerce-managers Chris, Jesper og Filip – gerne fordoble i løbet af de kommende år.

Det kræver, at både de eksisterende butikker vokser – men også opkøb af flere er på banen. Således skrev Jesper Hvejsel på sin Facebook-profil for nyligt følgende:

jesper hvejsel facebook

At Firtal Web sender så mange pakker hvert eneste år giver en stor fordel på driften. En anden webshop med lave margener, men høj volumen vil komme til sin ret i Risskov-setuppet, hvor der er rigeligt med lagerplads og et dedikeret hold af pakkepiger- og drenge, der hver dag sender de mange hundrede pakker ud.

Driften koster lidt og det er muligt at hælde endnu mere kul på apparatet.

God forretning på eksisterende drift

Incover.dk blev købt som den seneste webshop i starten af 2015. Den primære vare er covers og anden mobiltilbehør. Avancerne i procent er store, men i absolutte tal små – et cover, du sælger for 100 kroner tjener du måske 70 kroner på eksklusive fragt. Derfor skal der også sælges rigtigt mange for at du kan lave en god forretning.

Da Firtal Web købte Incover.dk købte de en shop med stor volumen, men uden en indtjening, der fulgte med. Efter at have brugt et par måneder på at omprogrammere til Magento og føre ind i eget ERP-system (Enterprise Ressource Planning) er driften blevet bedre på shoppen, der nu med samme antal ordrer tjener flere penge.

jesper neergaard
Jesper Neergaard

Herefter er arbejdet med at skabe flere ordrer gået i gang – primære mand på dette projekt er e-commercemanager Jesper Neergaard, der i sin dagligdag sikrer at markedsføringen giver overskud, at indkøbe de rigtige produkter og i det hele taget at alle led i forretningen spiller.

I takt med at en ny webshop bliver købt vil en ny e-commercemanager også blive ansat til at drive denne. At lade én person stå for driften af én shop skaber kontinuitet og giver et bedre resultat end 3 personer, der har til fælles opgave at drive 3 shops – i det sidstnævnte scenarie frygter Jesper Hvejsel og resten af temaet, at ingen reelt tager ansvar, da uddelingen er opgaver er for vag.

Har du en webshop, du gerne vil sælge – og som har mere end 6 millioner kroner i omsætning?

Så vil Jesper gerne høre fra dig på jeh@firtal.com!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *