Fem gode råd til iværksætteren

Hvis du drømmer om et liv som iværksætter, har du sikkert allerede gjort dig en masse tanker om, hvad der skal til for at nå til tops. Svaret er ikke så lige til, og der findes mange forskellige måder at komme frem i verden med en rigtig god idé. Der er dog nogle grundprincipper, som kan være rigtig gode at følge, hvis man gerne vil komme godt i gang.

Først og fremmest skal du selvfølgelig tro på dig selv, for ellers gør andre det i hvert fald ikke. Herudover får du fem gode bud på, hvad du skal gøre for at komme langt som iværksætter.

 

Arbejd hårdt

Hvis du har fået din egen gode idé og gerne vil nå langt, så er der ingen vej udenom. Du er simpelthen nødt til at arbejde benhårdt, så du får skabt størst mulig kvalitet og viden i dit projekt. Hårdt arbejde kan vise sig på mange måder, men først og fremmest handler det selvfølgelig om at stå til rådighed hele tiden. Hvis der opstår uventede scenarier, er det dig, som må træde i karakter, for det er dit projekt og dine visioner.

Hårdt arbejde betaler sig i de fleste brancher, og det gælder selvfølgelig også, når du har fået en god idé. Tænk altid over, hvordan du kan optimere tingene, for selvom tid er penge, så er det altså din bedste måde at have råd til iværksætteriet.

 

Lyt til andre

Det er altid en god idé at slå lytte-lapperne ud og tage imod gode råd. Disse råd kan fx komme fra andre iværksættere, som har været igennem nogle af de samme processer som dig selv. Det kan også være en god idé at tage ud og lytte til talere, som fortæller om forskellige måder at se verden på eller tænke anderledes. Klik fx her for at læse mere om et sådant arrangement.

 

Vær selvkritisk

Du skal altid være selvkritisk, og du skal undgå at stirre dig blind på din idé. Det betyder ikke, at du ikke skal tro 100 procent på det, du laver, men du skal også være i stand til at se fejl og mangler. Hvis det lykkes for dig, og du er i stand til at løse dem, så kan du lige pludselig nå rigtig langt. Hav altid for øje, hvor din idé har nogle huller, som du eventuelt kan lukke.

 

Hav andre interesser

Det er altid en god idé at have andre ting at gå op i. Tag dig nogle pauser, hvor du får et afbræk med nogle andre ting. Det kan være familien, en hobby eller noget helt tredje.

 

Præsenter dig ordentligt

Sørg altid for at præsentere dig godt, når du er ude og fremlægge din idé. Det gælder både dig selv, som er ansigtet på idéen, men selvfølgelig også selve præsentationen af dit projekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *