Hver eneste dag overvejer mange at blive iværksættere som følge af en god idé, de har fået. De færreste gør dog tanke til handling, fordi det hele ved nærmere omtanke virker uoverskueligt, at tiden ikke er til det, eller at timingen ikke er den rette, fordi man har arbejde, studie eller familie, der også skal passes. En af dem, der trodsede udfordringerne, er Kristian Scharling. I 2013 valgte han at blive iværksætter og stiftede firmaet Kvalitetstekster.dk. I dag er Kvalitetstekster blevet til Somera, og Somera er gået fra at være et enkeltmandsfirma til at have over ti ansatte.
Det hele startede på drengeværelset
Det var den manglende lyst til at sidde ved kassen i Fakta, der i 2013 drev Kristian til at gå sin egen vej. Pengene til fredagscaféen skulle tjenes, men det skulle ske på en sjov og udfordrende måde. Derfor startede han på sit drengeværelse Kvalitetstekster.dk, som fokuserede på at levere produkt- og kategoribeskrivelser til firmaer. Her kunne Kristian selv bestemme sine arbejdstider og -byrde og beskæftige sig med noget, han fandt spændende. Teksterne skrev han selv, og langsomt, men sikkert, blev efterspørgslen større.
De første ansatte var nøglen
Da flere og flere havde brug for Kvalitetsteksters hjælp, måtte Kristian ansætte et par deltidsmedarbejdere til at hjælpe ham. Dermed havde han ikke kun ansvaret for sig selv, men også for to andre unge mennesker, der skulle have gode arbejdsvilkår og løn til tiden. Kristian fandt det overvældende, men teksterne skulle skrives i takt med virksomhedens vækst. Et halvt år senere blev yderligere en medarbejder ansat, og Kvalitetstekster.dk var for alvor etableret.
En arbejdsplads blev skabt
Det var åbenlyst, at Kristian havde startet firma i en branche, hvor der var brug for ham og hans virksomheds hjælp. Derfor udvidede Kristian yderligere med tre ansatte og rykkede arbejdspladsen til et kontor i Aalborg midtby, hvor både han og de ansatte kunne arbejde fra. Det gav en følelse af rent faktisk at have en arbejdsplads og kolleger- noget, som manglede derhjemme på værelset. Netop arbejdsforholdene er blandt de vigtigste fokuspunkter for Kristian. For ham er det alfa omega, at hans medarbejdere møder tilfredse ind og glæder sig til at komme på arbejde.
Fra Kvalitetstekster til Somera
Kristian havde succes, men det resulterede ikke i mæthed. I stedet ville Kristian udvide sit firmas kompetencer, og derfor skiftede Kvalitetstekster navn til Somera d. 1. februar 2016. Med Somera ville Kristian favne bredere, og i dag samarbejder Tekstbureauet Somera med nogle af de største e-købmænd og webbureauer i landet. Kristian har flere fuldtidsansatte, ligesom han selv arbejder på højtryk for at gøre Somera en smule bedre hver dag. Det har resulteret i, at Somera kan tilbyde forbedret salg og professionelle tekster i form af SEO, content marketing og hjemmesidetekster til firmaer landet over.
Ansvar og tiltro til sine medarbejdere
En af nøglerne til Kristians succes er politikken om højt til loftet. Hans medarbejdere har fleksible arbejdstider, hvor de selv melder ind, hvornår de kan komme, og de får et stort ansvar i forbindelse med de opgaver, de har. De tager selv kontakt til kunderne, og det er udelukkende dem, der bestemmer, hvad der skal skrives, og hvordan det skal gøres. Derfor er det også glade og engagerede medarbejdere, som Kristian møder på kontoret mandag til fredag.