Mange drømmer om at tage springet som iværksætter, men alligevel er det de færreste, der tør tage chancen. Danmark har imidlertid brug for dygtige iværksættere. Spørgsmålet er derfor, hvad der holder folk tilbage. Vi har kigget lidt i statistikkerne og fundet frem til nogle af de mest udbredte årsager til at så relativt få danskere vælger at blive iværksættere.
Danmark er et trygt land – overenskomster sikrer gode arbejdsvilkår
En af de primære grunde til at relativt få danskee vælger et liv som selvstændig erhvervsdrivende er, at Danmark er en af de tryggeste lande i verden, når det kommer til det sociale sikkerhedsnet. Det er både en styrke og en svaghed i forhold til iværksætteri. På den ene side er det en fordel, at der er et sikkerhedsnet, hvis ens idéer skulle fejle. Det sikrer, at man ikke kommer til at sulte på gaden, hvis alt skulle gå galt.
Men på den anden side betyder det også at de jobs der skabes her i landet er så gode at mange ikke føler at de mangler noget. Særligt i det offentlige kan man blive en del af rigtigt gunstige overenskomster, hvilket betyder at incitamentet til at tage det store spring mindskes. Dette er selvfølgelig ikke negativt i absolutte termer, men mange danskere svarer igennem flere undersøgelser, at de de ikke kan se nogen god grund til at tage en chance når man allerede har det rigtigt godt som lønmodtager.
Danskerne er kreative – men ikke risikovillige
En anden årsag til at få danskere vælger at blive iværksættere er at de ikke er risikovillige. Det er dog ikke kreativitet der mangler hos danskerne. Over hver femte dansker mener at de er gode til at udtænke nye ideer og koncepter, samt at de er gode til at se forbedringer, men der er stadig meget få der tør stole på deres egne ideer og vælge at investere i dem selv. En af årsagerne til dette skyldes blandt andet at mange danskere tror at man skal investere mange penge for at kunne leve af sin ideer, men dette er langt fra altid tilfældet.
Skattesystemet – udsigten til at vokse sig stor er lille
En sidst faktor som gør at relativt få danskere vælger at blive iværksættere er, ifølge dem selv, at skatterne er for høje i Danmark. Danmark har verdens højeste skattetryk hvilket udgøres af både direkte og indirekte skatter, herunder af indkomstskatter og afgifter. Derfor skal man også betale mange forskellige skatter som virksomhedsejer hvilket desværre får mange til at droppe ideen om et liv som selvstændig. Dette er dog paradoksalt da man som virksomhedsejer har nogle fordele i forhold til at organisere sin skat. Hvis du vil vide mere om dette, kan du finde masser af viden om det her.