I København ligger virksomheden Huuray ApS, som står bag det danske website Sendentanke.dk som sælger gavekort til 100-vis af butikker online. Virksomheden er drevet af iværksætteren Rune Eirby Poulsen som har stiftet virksomheden.
Hvad laver sendentanke.dk?
Sendentanke.dk er en online gavekortsportal, som sælger gavekort til forbrugere og virksomheder i Danmark. De samarbejder med brands som Just-Eat, Matas, Inspiration, Zalando og mange flere.
Flere besøgende via Google
En af de parametre der er vigtige, når man skal drive en online virksomhed, er at man ligger højt placeret i Google. Dette skyldes, at mange af kunderne kommer ind på siden via Google søgninger. Mellem 45-50 % af alle besøgende på Sendentanke.dk kommer ind på siden igennem Google. Da konverteringen er rigtig god, har sendentanke.dk fokus på at øge volumen af besøgende via denne kanal.
En af de ting der kan få et website højere op i Google, er eksterne links fra troværdige websites.
Her kommer et eksempel på, hvordan vi hos www.Sendentanke.dk har fået links fra sider med høj autoritet, som har hjulpet på vores Google placering.
Find et relevant emne.
Det første skridt var at finde et emne, der kunne give værdi både i forhold til besøgende på vores side, men også havde så meget værdi, at andre hjemmesider vil linke til det. Dette vil også give værdi for deres besøgende.
Vi satte os derfor ned for at lave en brainstorm, og fandt i den forbindelse et problem.
Der hersker rigtigt stor forvirring omkring skatteregler for firmagaver både hos medarbejdere og arbejdsgivere.
Der er cirka 11.000 resultater, når du søger på “firmagave regler” i Google, men der var ikke et resultat som gav svar på alle spørgsmål og de var ikke let forståelige.
Produktion af indhold samt infografik.
Efter at have fundet et emne, begyndte vi at lave indholdet til siden. Vi satte os grundigt ind i skattereglerne på området, ved hjælp af gode kilder som SKAT, Advodan, FDIH, Finanstilsynet, Retsinformation og lignende.
Herefter fik vi skrevet alle de relevante ting ned og fik vores grafiker til, at lave en infografik. Infografikken indeholder alle de ting, man som medarbejder, arbejdsgiver eller selvstændig skal være opmærksom på i forbindelse med at give eller modtage firmagaver.
Du kan se hele infografikken her.
Outreach til relevante hjemmesider.
Med indholdet på plads og infografikken uploadet på vores hjemmeside, gik vi nu videre til næste fase. Vi skulle ud og finde troværdige hjemmesider, som kunne have en interesse i at dele vores infografik med deres besøgende. (og lave et link til os, som henvisning)
Vi udarbejdede et Excel ark med en masse hjemmesider, som kunne være relevante. Excel arket indeholdte både advokat virksomheder, fagforeninger, revisorer og lignende. Efter at have lavet arket med over 100 relevante hjemmesider, gik vi ind på www.Ahrefs.com og tjekkede de forskellige siders Domain Rating hos Google.
Vi fik sorteret de websites fra med en lav Domain Rating, og gik derefter i gang med næste skridt; nemlig outreach.
Vi fandt mail adresserne på de relevante personer, hos de relevante hjemmesider, og gik i gang med at skrive til dem.
Vi benyttede os af 3 forskellige skabeloner, her er et eksempel på en af dem:
“ Hej XXX
Anledningen til denne mail er, at jeg har sammensat en infografik over de nyeste gaveregler for virksomheder, selvstændige og medarbejdere.
Jeg kan se at du har skrevet dette indlæg på jeres side: XXXXXXXX, hvilket ligger til grund for, at jeg kontakter dig.
Du kan se infografikken over samtlige gaveregler her; https://data.huuray.com/media/infografik-firmagaver-skat.jpg og siden
her: https://sendentanke.dk/regler-for-gavekort-moms-og-beskatning/
Informationen til denne guide er fundet og bearbejdet fra henholdsvis SKAT, Finanstilsynet, Advodan, Dansk erhverv, Retsinformation etc.
Finder du denne infografik relevant og brugbar for jeres hjemmeside samt læsere, må du gerne bruge den som reference på siden. Skulle der være brug for mere information? Bidrager jeg gerne med dette.
Ser frem til en tilbagemelding på ovennævnte.
Mvh XXX”
Opfølgningsmail
Vi fik mange tilkendegivelser tilbage på, at vores infografik var let forståelig, overskuelig og velskrevet.
Der var dog også flere virksomheder / personer som ikke vendte tilbage på vores første mail.
Vi lavede derfor en opfølgningsmail, som vi sendte til dem som ikke havde reageret på vores første mail. I vores opfølgningsmail skrev vi:
” Hej igen xxxx,
Jeg er klar over at din indbakke sikkert er fuld af vigtige mails, så jeg ville lige sende en hurtig opfølgnings mail til dig.
Jeg vil blot minde dig om vores gratis tilbud, om en infografik over samtlige gave regler for firma gaver, som I frit kan bruge på jeres hjemmeside. Alternativt kan I blot linke til infografikken, så jeres læsere kan få denne brugbare information.
I kan se infografikken mm her: https://sendentanke.dk/regler-for-gavekort-moms-og-beskatning/
Ser frem til en tilbagemelding på ovennævnte, og jeg står naturligvis til rådighed såfremt I har yderligere spørgsmål.
Bedste hilsner…”
Der var selvfølgelig stadig nogle stykker, som ikke reagerede på vores opfølgningsmail.
Men vi fik svar fra mange og vigtigst af alt – endnu flere autoritære links til vores hjemmeside.
Hvordan kommer jeg igang?
Det er ikke så svært at komme i gang med at skaffe naturlige (stærke) links, du skal bare følge disse steps:
- Find et relevant emne / problem
- Sæt dig ind i emnet / problemet
- Lav noget godt og overskueligt indhold evt. en infografik
- Lav en liste med relevante hjemmesider du kan kontakte
- Kontakt hjemmesiderne og tilbyd dem dit materiale gratis
- Følg op på dem der ikke svare
- Tjek at dem der bruger indholdet har linket til din side
Mikkel Grevy
Medarbejder hos Sendentanke.dk